Mapit giver Nellemann Machinery bedre maskinservice

Kristian Refnov Nellemann Machinery A/S bruger Mapit
Kristian Refnov, CEO hos Nellemann Machinery, har brugt Mapit siden 2019

Nellemann Machinery A/S bruger Mapit til at levere bedre service og komme tættere på kunderne. Samtidig er kortet et godt salgsredskab.

Når ledelsen i Nellemann Machinery A/S trækker kunde-oplysninger fra et excel-ark over på det digitale kort Mapit, får de et klokkeklart overblik over, hvordan kunderne fordeler sig geografisk. Kortet giver et visuelt overblik over, hvilke landmænd og entreprenører, der benytter sig af service og reparation på maskinerne, og hvor der er behov for mere hjælp.

»Hvis vi har brug for en ny montør til at køre rundt med reservedele og reparere maskinerne, så ved vi hvor vi skal lede efter personen. Hvis kortet viser, at der i et område er mange kunder, der har behov for service, og vi ikke har nogen montør i det område, så kan vi lige så godt ansætte en montør, der hvor kunderne er. Når vi har en servicevogn tæt på kunderne, kan vi levere bedre og hurtigere service,« sige Kristian Refnov, der er CEO i Nellemann Machinery A/S.

Effektivt salgsværktøj

Nellemann Machinery A/S har anvendt Mapit, der er udviklet af den danske virksomhed Viamap, siden foråret 2019. Maskinvirksomheden har mest anvendt digitalkortet til at ”mappe” kunder på eftermarkedet, men fra efteråret følger markedet for salg af nye maskiner med.

»Det er et godt internt redskab, vi kan bruge som en rettesnor i ledelsen. Vi får et overblik over, hvor vi er stærke, og hvor vi er svage. Vi kan se, hvor i landet der er mange leads og meget salg, og hvor der er potentiale for mere salg og mere service. Det bruger vi til at vejlede og guide vores sælgere. Vi kan også se, hvilke af vores maskiner, der sælger godt, og hvilke mærker, der ikke sælger. På den måde kan vi luge ud i produkter, der ikke performer « siger CEO Kristian Refnov.

Kort brugsvejledning

Nellemann Machinery A/S bruger indtil videre kun de funktioner i Mapit, der giver et visuelt overblik over kunder – fordelt på postnumre. Men kortløsningen giver også mulighed for at vise særligt relevante steder eller ting, i nærheden af de adresser og kunder, man trækker ind på kortet.

»Jeg har prøvet at arbejde med mange forskellige applikationer fra forskellige leverandører, og de var noget mere besværlige at anvende. Brugsvejledningen er på få sider, og man behøver ikke vide mere for at få det op at køre,« siger Kristian Refnov.

Kort om Mapit

  • En digital kortløsning fra den danske virksomhed Viamap.
  • Fungerer helt enkelt med drag’n’drop, hvor man trækker egne data direkte over på kortet.
  • Kan også vise data fra offentlige myndigheder, eksempelvis matrikler, BBR oplysninger, Skråfoto og meget mere

 

Mapit er tænkt som et simpelt og letanvendeligt program til at visualisere data med geografisk indhold. Man kan lægge punkter på et kort, hvis der til punkterne hører en adresse eller længde/breddegrad.

Eller man kan lave et områdekort – fx over de danske kommuner eller regioner og så farve dem op, så de afspejler datasættets indhold.

Viamap kan levere tilpassede løsninger

Langt de fleste kan umiddelbart få dækket deres behov af Mapit. Men nogle kunder har behov for særligt tilpassede løsninger, hvor f.eks. data ønskes vist på en helt specifik måde. Derfor har Viamaps udviklere hjulpet en række virksomheder, som f.eks. Sol & Strand, Q8, Regionerne, Toldstyrelsen og mange flere, med at udvikle præcist den løsning de har brug for.

Også inden for ejendomsbranchen har flere kunder glæde af Mapit og de muligheder værktøjet giver, for at få et visuelt overblik af data vist på et kort. Og med adgang til en række offentlig data, som f.eks. lokalplaner, matrikler, OIS data og meget mere, kan kortet tilføjes forskellige lag og der kan hentes oplysninger på specifikke bygninger og matrikler.