Bog & idé samt Legekæden vælger Viamap vektorkort til ”Find butik”

Bog & idé – Danmarks største boghandlerkædes historie startede tilbage i 1968. Og det er ikke kun bøger der langes over disken i de 90 fysiske butikker. Også brætspil, puslespil, kontorartikler og trendvarer udgør en stor del af Bog & idé varesortiment og omsætning.

Udover de fysiske butikker er der også mulighed for at bestille bøger mm. online og få gratis levering til butik.

En kortløsning med flødeskum på

Når vi ser Bog & idés kortløsning på deres hjemmeside, er der ét ord der trænger sig på: Lækker! Kort og godt:

  • Løsningen er intuitiv og nem at bruge
  • Man får den enkelte butiks kontaktoplysninger forærende
  • Butikkens Trustpilot fremgår
  • Man får oplyst, hvor mange meter/kilometer der er til nærmeste butikker
  • Man kan få rutevejledning – hvis man vil
  • Man ledes til butikkens oplysninger både ved klik i liste og klik på markør på kort
Bog & ide vises geografisk på et kort med deres logo

Find butik - og relevant information

Det er ikke helt ligegyldigt hvordan man viser kunderne vej til sine butikker. Ikke blot kan et kort med butik lokationer hjælpe brugerne til at finde den nærmeste butik; man kan også hjælpe brugerne yderligere ved at give dem relevant information.

Indeks Retail, der står bag både Bog og Idé og Legekæden, har valgt at benytte Viamaps vektorkort til at udstille butikkerne. Derudover vises informationer som adresse, telefon og e-mail og ikke mindst opdaterede åbningstider hos den enkelte butik.

Ydermere vises også den aktuelle butiks anmeldelse hos Trustpilot. På den måde har Indeks Retail givet brugerne en mængde gode informationer, når nærmeste butik skal findes.

Og det er en god idé. Det viser sig nemlig, at over 75% af de kunder der besøger en butik, forinden har søgt information online. En hel del af denne informationsjagt foregår på butikkernes eget site og derfor er det klogt, at hjælpe brugerne så meget som muligt og komme med relevant information.

 

Søgemaskineoptimering

Når man besøger Bog & idés hjemmeside og klikker find butik, får man en oversigt over butikkerne på et kort.

Kort til hjemmeside

Når man har fundet sin lokale butik og klikker på den, bliver man ledt til en ny side der er dedikeret den enkelte butik, hvor yderligere information vises.

Via find butik åbner valgt butik op i ny fane og man kan finde flere detaljer om btuikken fx åbningstider

Ikke alene giver det god plads til at komme med alle de relevante informationer, det giver også god mening i forhold til søgemaskineoptimering (SEO).

Når der søges på Bog og Idé Aarhus, kommer de to butikker der findes i Aarhus først i Googles søgning, netop fordi de hver har deres egen dedikerede side, som Google kan indeksere. Det er god Lokal SEO.

I skrivende stund er vi midt i julehandlen og det kan man godt se på antallet af kortvisninger til Indeks Retails kort i disse dage. Der er rigtig mange der er inde og kigge i forbindelse med Black Friday og julehandel og mon ikke mange af dem kommer forbi en butik?

"Netop muligheden for at kommunikere direkte med eksperter inden for kortløsninger, har været en stor fordel for os"

”Hos Indeks Retail har vi været meget glade for vores samarbejde med Viamap. Det har været vigtigt for os, at vores ”find butik” løsning tager sig godt ud, og giver brugerne de informationer de har brug for.

Viamap har været en god støtte undervejs og uagtet at deres løsning er let at gå til for vores udviklere, har de hjulpet både os og vores bureau Impact når der har været spørgsmål eller behov for sparring. Netop muligheden for at kommunikere direkte med eksperter inden for kortløsninger har været en stor fordel for os.

Tilmed er Viamap særdeles konkurrencedygtige på prisen sammenlignet med andre kort-udbydere, så alt i alt kan vi kun være tilfredse med samarbejdet og vil anbefale andre, der har lignende behov at kontakte Viamap", udtaler Nicolai L. Jørgensen, Head of E-commerce, Indeks Retail

Viamap

Vi er glade for at Indeks Retail har valgt Viamap som leverandør af kortet til deres ”find butik” sider. Denne type løsning er kun en af mange kortløsninger Viamap kan tilbyde. Blandt vores kunder findes mange forskellige typer virksomheder, som fx. Falck, Nybolig, Jobindex, Feriepartner, Stark, EDC, Newsec, COOP, BR, Danbolig, Netto, Regionerne, Bilka og mange andre.

”Efter igennem nogle år primært at have været ejendomsmæglernes foretrukne leverandør af kortløsning, skal det ikke være nogen hemmelighed, at vi er stolte af efterhånden at have fået godt fodfæste i detailhandlen også. Det har været en målsætning for os, og vi har allerede nu fået flere betydende kunder i dette segment. Og vores kortløsninger benyttes ikke kun i Danmark, men også i det europæiske marked.”, fortæller Thomas Kryger, Commercial Manager, Viamap.