Overvågning af naturtyper – Punkter
Få adgang til præcise overvågningsdata og støt en bæredygtig naturforvaltning
Kortlaget Overvågning af naturtyper – Punkter i
Mapit-platformen giver dig adgang til detaljerede punktdata fra Naturdatabasen.
Disse data er indsamlet gennem nationale overvågningsprogrammer og forskningsprojekter og dækker naturtyper beskyttet af
EU’s habitatdirektiv (Bilag I).
Hvad viser kortlaget?
- Status og tilstandsvurdering af udvalgte beskyttede naturtyper i Danmark.
- Geografiske placeringer af overvågningsaktiviteter registreret i Naturdatabasen.
- Projektdata fra fx statslige overvågningsprogrammer (NOVANA) og forskningsinitiativer.
Suppler med relevante kortlag som:
- Arter og biodiversitet – få indblik i artsforekomster og levesteder.
- Beskyttede områder – kortlæg fredede og §3-beskyttede områder.
Hvad kan du bruge kortlaget til?
- Naturforvaltning: Få overblik over sårbare naturtyper og planlæg naturplejeindsatser.
- Miljøvurdering og planlægning: Understøt beslutninger i fx VVM-redegørelser og kommunale strategier.
- Forskning og analyse: Giv forskere adgang til historiske og aktuelle observationer.
Fordele ved punktdata frem for fladedata
Hvor fladebaserede kortlag viser generelle habitatudbredelser, gør punktdata det muligt at identificere præcise overvågningssteder. Det er især nyttigt ved habitatklassifikation, skovovervågning og rapportering til EU. Kombinationen af flader og punkter skaber det bedste datagrundlag for evidensbaseret naturforvaltning.
Hvem henvender det sig til?
- Kommuner og planmyndigheder: Til brug i lokal planlægning og naturbeskyttelse.
- Miljørådgivere og konsulenter: Til miljørapporter og screeningsopgaver.
- Universiteter og forskningsmiljøer: Til analyser og biodiversitetsstudier.
- Virksomheder og grønne fonde: Til optimering af bæredygtige naturprojekter.
Hvorfor bruge Mapit fra Viamap?
Med Mapit får du en professionel platform,
der samler højopløselige naturdata og gør dem let tilgængelige for analyse og visualisering.
- Kombiner flere datasæt for bedre beslutningsstøtte.
- Effektivisér arbejdet med habitat- og artsbeskyttelse.
- Dokumentér og del indsigter med samarbejdspartnere.
Se også kortlaget “Overvågning af naturtyper – Flader” for fladebaseret naturdata.
Eksempler på brug
Kortlaget “Overvågning af naturtyper – Punkter” bruges af kommuner som Holbæk og Silkeborg til at prioritere naturplejeindsatser. Konsulenthuse benytter det i forbindelse med miljøscreening og VVM-redegørelser. Det skaber datadrevet grundlag for strategier, som fx Naturbaserede Løsninger (NbS).
Kombiner kortlaget med andre datalag
For det bedste overblik anbefaler vi at kombinere punktlaget med Flade-kortlaget samt kortlaget for Proxyscore. Sammen danner de et stærkt grundlag for analyser og beslutninger.
Tilmeld dig Mapit i dag
Vil du arbejde databaseret med naturbeskyttelse?
Tilmeld dig Mapit-platformen og få adgang til Overvågning af naturtyper – Punkter og andre kortlag.
Hvordan bruges dataene i praksis?
Data fra kortlaget “Overvågning af naturtyper – Punkter” bliver aktivt brugt i både kommunale naturplejeplaner og nationale biodiversitetsprojekter. De præcise punkter giver mulighed for at identificere ændringer over tid og vurdere indsatsen i specifikke habitater. Ved at koble punktdata med fladedata og andre kortlag i Mapit-platformen, kan man lave helhedsorienterede analyser.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvad er kortlaget “Overvågning af naturtyper – Punkter”?
Det er et datalag i Mapit-platformen, der viser punktbaserede registreringer af naturtyper, indsamlet via overvågningsprogrammer og forskningsprojekter. Kortlaget dækker naturtyper beskyttet af habitatdirektivet.
Hvor stammer dataene i kortlaget fra?
Dataene kommer primært fra Naturdatabasen, som administreres af Miljøstyrelsen, og indeholder observationer fra overvågningsprogrammet NOVANA samt nationale og regionale naturprojekter.
Hvordan adskiller kortlaget sig fra “Overvågning af naturtyper – Flader”?
Punktlaget viser specifikke registreringssteder, hvor data er indsamlet, mens fladelaget visualiserer afgrænsede arealer med naturtyper. De to lag supplerer hinanden og bør bruges sammen for fuld indsigt.
Hvem bør bruge dette kortlag?
Kortlaget er relevant for kommuner, miljøkonsulenter, forskere, NGO’er og virksomheder, der arbejder med naturbeskyttelse, planlægning eller grøn udvikling.
Hvordan får jeg adgang til kortlaget?
Du kan få adgang ved at oprette en konto på Mapit-platformen. Her finder du både dette og andre kortlag relateret til biodiversitet, arter og beskyttede områder.
Kan jeg bruge kortlaget i mine egne analyser og rapporter?
Ja. Kortlaget kan eksporteres og anvendes som beslutningsgrundlag i miljøvurderinger, analyser, planstrategier og rapportering – alt afhængigt af din adgang og det abonnement, du har hos Viamap.
