Marker og Tidligere Marker – Analysebaserede kortlag i Mapit

Få overblik over Danmarks landbrugsarealer gennem årene med kortlagene Marker og Tidligere Marker i Mapit. Kortlagene viser præcise arealer for landbrugsmarker fordelt på årstal – lige fra 2025 og tilbage til 2020. Dataene er indsamlet og struktureret via Miljøportalen og opdateres løbende med nye årsdata, så du altid har et aktuelt grundlag for dine analyser og beslutninger.

Hvad viser kortlagene “Marker og Tidligere Marker”?

Kortlagene giver dig et præcist billede af, hvilke arealer der har været registreret som marker i Danmark fra år 2020 til 2025. Hvert kortlag repræsenterer én specifik årgang og er opbygget som vektorbaserede flader med tilhørende attributdata.

Du kan analysere ændringer i landbrugsdriften over tid, sammenligne arealudnyttelse og identificere konverteringer mellem mark og andre arealtyper. Dette giver mulighed for dyb indsigt i både arealanvendelse, landbrugshistorik og biodiversitetsmæssige konsekvenser.

Officielle og opdaterede data fra Miljøportalen

Bag kortlagene står datakilder fra Danmarks Arealinformation. Kortdata for hvert år er offentligt tilgængelige gennem Miljøportalen og består af landsdækkende datasæt som eksempelvis:

Data opdateres typisk årligt og giver en stærk baggrund for arealbaserede analyser i både offentlige og private projekter.

Anvendelse i analyser, planlægning og dokumentation

Kortlagene anvendes bredt i projekter, der kræver dokumentation eller analyse af landbrugsarealer. Eksempler på anvendelser:

Overvågning af arealændringer og landbrugsintensitet
Analyser i forbindelse med biodiversitet, naturgenopretning og
Planlægning af arealudtag til lavbundsprojekter eller 30 %-beskyttelsesmål
Støtteoptimering og historikdokumentation ved miljøgodkendelser
GIS-baserede visualiseringer og trendanalyser i kommunal og regional planlægning

Da kortene kan vises år for år i Mapit-platformen, kan brugeren nemt veksle mellem årgange og identificere ændringer i arealstatus – fx om et areal tidligere var landbrugsjord, men nu ligger brak eller er tilplantet.

Hvem bruger kortlagene?

Lagene “Marker og Tidligere Marker” henvender sig til et bredt udvalg af faggrupper og organisationer:

Kommunale og regionale myndigheder: Planlægning, miljøvurdering, sagsbehandling
Konsulenter og rådgivere: Areal- og støtteanalyser, lodsejerkommunikation
Forskere og studerende: Landbrugsanalyser, biodiversitet og klimaeffekter
NGO’er og grønne organisationer: Advocacy og dokumentation af arealanvendelse
Landmænd og landbrugsorganisationer: Driftsoptimering og historisk dokumentation

Ved at kombinere kortlagene med andre lag i Mapit – fx lavbundsarealer, §3-natur og biodiversitetskort – får man en stærk og fleksibel værktøjskasse til planlægning og analyse.

Hvorfor bruge kortlagene i Mapit?

Mapit gør det enkelt at arbejde med komplekse geografiske data. Du får:

Brugervenlig visualisering og sammenligning mellem kortlag
Integration af offentlige data med egne projektdata
Mulighed for eksport af analyseresultater og udtræk
År-for-år visning af udviklingen i arealanvendelse
Tilgængelighed via web – ingen installation nødvendig

Platformen bruges allerede af en række danske kommuner, rådgivere og NGO’er som en del af deres daglige arbejde med natur, klima og arealanvendelse.

Kom i gang med kortlagene “Marker og Tidligere Marker” i Mapit

Uanset om du arbejder med naturbeskyttelse, landbrugsstøtte, klimatilpasning eller strategisk arealanvendelse, giver kortlagene “Marker og Tidligere Marker” dig et solidt udgangspunkt. Dataene opdateres løbende og præsenteres brugervenligt i Mapit.

Book en demo i dag, eller kontakt os for at høre mere om, hvordan du kan bruge Mapit i dine projekter.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ) om kortlagene “Marker og Tidligere Marker”

Hvad er kortlagene “Marker og Tidligere Marker”?

Det er geografiske datasæt, der viser, hvor der har været landbrugsmarker i Danmark fra år 2020 til 2025. Hvert år har sit eget kortlag, og lagene opdateres løbende med nye data.

Hvilken datakilde bygger kortlagene på?

Kortlagene er baseret på data fra Miljøportalen – Danmarks Arealinformation. Eksempler på datasæt er Marker 2025 og Marker 2024.

Hvordan kan jeg bruge kortlagene i Mapit?

Du kan bruge kortene til at analysere ændringer i landbrugsarealer over tid, vurdere påvirkning på natur og biodiversitet, planlægge naturgenopretning eller dokumentere tidligere markanvendelse i sagsbehandling.

Kan jeg se forskellen mellem årene?

Ja. I Mapit kan du slå de forskellige årslag til og fra, så du nemt kan sammenligne markstatus år for år. Det gør det muligt at identificere nye marker, braklagte arealer eller ændret arealanvendelse.

Hvem kan have gavn af kortlagene?

Lagene er relevante for kommuner, rådgivere, NGO’er, forskere, landbrugsorganisationer og andre, der arbejder med arealanalyse, klimatilpasning eller naturbeskyttelse.

Hvordan adskiller kortlagene sig fra andre landbrugsdata?

I modsætning til f.eks. markblokke eller støtteoplysninger, er disse kortlag baseret på observeret arealanvendelse og er struktureret til GIS-analyse. De kan derfor bruges uafhængigt af støtteordninger eller deklarationer.

Er kortlagene tilgængelige uden for Mapit?

Datasættene findes frit tilgængelige på Miljøportalen, men Mapit tilbyder en visualisering og analyseplatform, hvor du hurtigt kan arbejde med dem sammen med andre relevante kortlag og dine egne data.

Hvilke andre kortlag kan kombineres med “Marker og Tidligere Marker”?

Du kan kombinere kortene med fx lavbundsarealer, §3-natur, biodiversitetskort, Natura 2000 og proxy-scorer i Mapit for en dybere forståelse af arealets potentiale og naturindhold.

Hvor ofte opdateres kortlagene?

Kortlagene opdateres årligt, typisk med et nyt datasæt hvert forår, som repræsenterer markstatus for det forgangne år. Mapit opdaterer lagene, så snart dataene er frigivet af Miljøportalen.

Hvordan kommer jeg i gang med Mapit?

Du kan kontakte os for at få en gratis demonstration af Mapit, eller få adgang via et abonnement. Platformen kræver ingen installation og fungerer direkte i din browser.