Videre til indhold
Kvælstofretention i Mapit: Visualisér landskabets evne til at tilbageholde kvælstof
Kortlaget Kvælstofretention viser, hvor effektivt landskabet tilbageholder kvælstof, før det udvaskes til vandmiljøet. Laget er nu integreret i Mapit-platformen og giver brugere mulighed for at analysere kvælstofs transport og omsætning i terrænet – baseret på nationale data fra Miljøportalen.
Hvad viser kortlaget “Kvælstofretention”?
Kortlaget er udviklet af Miljøstyrelsen og viser kvælstofretentionens størrelse for oplande i Danmark. Det bygger på hydrologiske og geologiske modeller og beskriver den procentvise andel af kvælstof, der tilbageholdes i landskabet – før det når recipienter som søer, vandløb og fjorde.
Dataene er særligt relevante i forbindelse med målrettet regulering, planlægning af lavbundsprojekter og vurdering af potentiale for naturbaserede løsninger.
Datakilden er Miljøportalen: Kvælstofretention (Miljøportal).
Hvem kan anvende kortlaget?
Offentlige aktører
- Kommunale forvaltninger: Planlægning af lavbundsprojekter, vådområder og naturgenopretning.
- Regioner og Miljøcentre: Overvågning af vandmiljø og støtte til indsatsplanlægning.
- Statens styrelser: Naturstyrelsen og Landbrugsstyrelsen ift. støtteordninger og regulering.
Private aktører
- Rådgivende ingeniører og GIS-konsulenter: Modellering og projektudvikling.
- Landboforeninger og planteavlskonsulenter: Vejledning om virkemidler i dyrkningsflader og lavbundsarealer.
- NGO’er og fonde: Analyse til støtte for biodiversitets- og klimapartnerskaber.
Sådan anvendes kortlaget i Mapit
I Mapit kan du kombinere kortlaget Kvælstofretention med en række andre datasæt, fx levesteder, kystnærhed eller Proxyscore, for at prioritere indsatsområder og vurdere, hvor indsatsen giver størst miljøeffekt.
Det er især nyttigt i projekter, hvor der ønskes en helhedsorienteret indsats – fx lavbundsprojekter med både klima-, natur- og kvælstofmål.
Fordele ved at bruge Kvælstofretention i Mapit
- Visuelle analyser på tværs af oplande og kommunegrænser
- Kombination med biologiske og landskabelige datasæt
- Brugervenligt interface med mulighed for eksport og udskrift
- Tidsbesparelse i projektplanlægning og screening
Læs også om andre relevante kortlag som Markkrat og 30% beskyttet natur.
Vil du se kvælstofretention i dit lokalområde?
Oplev hvordan Mapit kan bruges til at planlægge og analysere kvælstofindsatser med præcise, nationale data. Prøv kortlaget direkte i platformen og få et bedre beslutningsgrundlag.
FAQ: Ofte stillede spørgsmål om kortlaget Kvælstofretention
Hvad er kvælstofretention?
Kvælstofretention beskriver landskabets evne til at tilbageholde kvælstof, før det når vandmiljøet. Det dækker både biologiske og geokemiske processer i jord og undergrund, som reducerer mængden af udledt kvælstof til søer, vandløb og kystvande.
Hvor stammer dataene fra?
Dataene er udarbejdet af Miljøstyrelsen og stilles til rådighed via Miljøportalen. Du kan se den oprindelige dataside her:
Kvælstofretention – Miljøportal.
Hvordan bruges kortlaget i Mapit?
I Mapit kan du analysere kvælstofretention på tværs af kommunegrænser, oplande og arealtyper. Laget kan kombineres med andre datasæt som levesteder, markkrat eller proxyscore.
Hvem kan få glæde af kortlaget?
Kortlaget er relevant for kommuner, landboforeninger, ingeniørfirmaer, konsulenter og NGO’er, som arbejder med lavbundsprojekter, vandmiljø, klimatilpasning og biodiversitet.
Hvordan kan jeg få adgang til kortlaget?
Kvælstofretention er allerede integreret i Mapit-platformen. Hvis du er eksisterende bruger, kan du finde laget under temagruppen “Miljø og Næringsstoffer”. Hvis du er ny bruger, kan du kontakte os her for en gratis demo eller afprøvning.
Hvordan bidrager kortlaget til grøn omstilling?
Kortlaget gør det lettere at prioritere arealer, hvor naturbaserede løsninger som lavbundsprojekter giver stor effekt på vandmiljøet. Det understøtter arbejdet med målrettet regulering, klimatilpasning og udpegning af beskyttet natur.
Kan jeg eksportere data eller resultater fra Mapit?
Ja, i Mapit kan du både eksportere analyseresultater som kortudsnit i PDF samt udvalgte data i Excel eller GIS-format. Det gør det nemt at bruge i rapporter, sagsbehandling og projektplanlægning.