Detaljeret gennemgang af kortlagene

De enkelte kortlag i Fingerplanen 2019 repræsenterer planlægningsmæssige rammer og hensyn, som kommuner og andre aktører skal tage i betragtning. Herunder finder du en kort beskrivelse af hvert lag, som er integreret i Mapit-platformen.

• Områdetyper: Inddeler hovedstadsområdet i fire planlægningszoner: Indre storby, Ydre storby, Det grønne område og Det øvrige hovedstadsområde. Hver zone har egne retningslinjer for byudvikling og anvendelse.
• Grønne kiler: Sammenhængende grønne områder, der skal friholdes for bebyggelse. De tjener som rekreative rum og biologiske forbindelser og bidrager til hovedstadsområdets grønne struktur.
• Friluftsanlæg i grønne kiler: Registrerer eksisterende sportsanlæg, boldbaner og andre rekreative faciliteter, som er placeret i de grønne kiler.
• Køge Bugt Strandpark: En særlig grøn kile med rekreative og naturmæssige funktioner, som er udpeget til at blive friholdt og beskyttet mod bebyggelse.
• Grønne bykiler: Grønne forbindelser, ofte beliggende i byområder, der understøtter bynatur, rekreation og lokal klimatilpasning.
• Stationer: Lokalisering af eksisterende og planlagte stationer i hovedstadsområdet. Bruges i vurdering af stationsnærhed og byudvikling.
• Ring 3-letbane: Den planlagte letbane langs Ring 3 er vist som linjeføring og stationspunkter. Letbanen spiller en vigtig rolle i kollektiv trafikstruktur og byudvikling.
• VSB-områder mv.: VSB står for Virksomheder med Særlige Beliggenhedskrav. Områderne er forbeholdt funktioner, der kræver god tilgængelighed, plads eller afstand til boliger.
• Nordhavn – containerområde: En specifik planlægningszone for containerhavn i Nordhavn, hvor arealerne er reserveret til havneformål og relateret erhverv.
• København – overførsel til byzone: Områder, hvor der er givet mulighed for overførsel fra landzone til byzone som led i hovedstadsudviklingen.
• Produktionsvirksomheder, Avedøre: Arealer i Avedøre reserveret til store produktions- og energiintensive virksomheder, som kræver særlige beliggenhedsforhold.
• Særlige lokaliseringsområder: Områder, der er udpeget til særlige funktioner som erhverv, transport, offentlige institutioner eller tekniske anlæg.
• Transportkorridorer: Korridorer reserveret til fremtidige infrastrukturprojekter som veje, jernbaner eller andre tekniske anlæg. De skal friholdes for byggeri, der kan være til hinder for fremtidige projekter.
• Overordnede trafikanlæg: Omfatter større trafikanlæg i hovedstadsområdet, herunder motorveje og hovedveje, som har betydning for den regionale mobilitet.
• Overordnede vejanlæg: Vejstrukturer, der indgår i den langsigtede planlægning for forbedret trafikflow og tilgængelighed.
• Overordnede cykelstier: Regionale og kommunale cykelruter, der indgår i strategiske netværk for grøn mobilitet og trafiksikkerhed.
• Rekreative stier: Stinettet til rekreativ brug – gang, løb og cykling – i bynære og grønne områder. Laget bruges ofte sammen med grønne kiler og naturbeskyttelse.
• Energiforsyningsanlæg: Placering af tekniske anlæg som fjernvarmeværker, transformerstationer og andre energiinfrastrukturer.
• Naturgasledning: Viser beskyttelseszoner og linjeføringer for naturgasledninger, som skal friholdes for bebyggelse og tungt anlæg.
• Restriktionsområde – CPH Kastrup: Område med særlige højderestriktioner og støjhensyn pga. nærhed til Københavns Lufthavn.
• Støjzone – CPH Kastrup: Arealer med særlige støjrestriktioner, hvor bebyggelse med støjfølsomme anvendelser (boliger, institutioner) er begrænset.
• Støjkonsekvensområde – CPH Roskilde: Tilsvarende zone omkring Roskilde Lufthavn, hvor der tages højde for støjpåvirkning.
• Sommerhusområde til byzone: Udpegede sommerhusområder, hvor der er givet mulighed for fremtidig omdannelse til byzoneformål under visse betingelser.