Biodiversitetskortet – Naturtæthed 40%: Et vigtigt værktøj i den grønne omstilling
Kortlaget “Naturtæthed 40%” er en del af Biodiversitetskortet i MapIt-platformen. Det viser, hvor i Danmark landskabet har en høj koncentration af naturtyper som skov og beskyttede lysåbne naturområder. Kortet er udviklet som et beslutningsstøtteværktøj til grøn planlægning og biodiversitetsindsats – både for offentlige og private aktører.
Hvad viser Naturtæthed 40%?
Kortlaget er skabt ved hjælp af interpolering af naturtæthed i et netværk af 1×1 km celler. For hver celle vurderes andelen af naturarealer – herunder skov og lysåbne beskyttede naturtyper – og områder med mere end 40% natur tildeles høj score. Dette giver et klart overblik over landskabets “grønhed” og kvalitet set fra et biodiversitetsperspektiv.
Kilden til data er blandt andet MiljøGIS fra Miljøministeriet.
Anvendelse i MapIt: Fra analyse til handling
I MapIt bruges kortlaget til at:
- Identificere områder med højt naturindhold
- Understøtte planlægning af naturbeskyttelse og grønne korridorer
- Optimere placering af naturbaserede indsatser i kommuner og regioner
- Skabe overblik for virksomheder, der arbejder med grøn omstilling
Kortlaget kan kombineres med fx kystnærhed eller levesteder for at skabe en nuanceret forståelse af potentialet for biodiversitet.
Hvem har gavn af kortlaget?
Kortlaget er særligt relevant for:
- Kommuner og regioner, der skal planlægge grøn infrastruktur og efterleve nationale biodiversitetsstrategier
- Staten og grøn trepart som har behov for data i forhold til målet om 30% beskyttet natur
- Rådgivere og konsulenter der arbejder med grønne arealanalyser
- Virksomheder med ESG- eller CSR-fokus og behov for grøn dokumentation
Et redskab til grøn omstilling og biodiversitetsbeskyttelse
“Naturtæthed 40%” fungerer som en proxy for høj biodiversitetsværdi og er oplagt at bruge i arbejdet med den grønne omstilling. Kortlaget understøtter implementering af EU’s biodiversitetsstrategi og nationale målsætninger om beskyttede naturområder – eksempelvis i sammenhæng med lag for 30% beskyttet natur.
Se kortlaget i MapIt – få overblik over naturens kerneområder
Udforsk kortlaget “Naturtæthed 40%” i MapIt-platformen og styrk jeres beslutningsgrundlag med evidensbaseret naturdata. Sammen kan vi gøre Danmark grønnere og rigere på biodiversitet.
Kontakt os for en demo eller læs mere om Biodiversitetskortet her.
Ofte stillede spørgsmål om Naturtæthed 40% i Biodiversitetskortet
Hvad betyder “Naturtæthed 40%”?
“Naturtæthed 40%” er et udtryk for, at mindst 40% af landskabet i en 1×1 km celle består af natur, fx skov eller beskyttede lysåbne naturtyper. Det giver et billede af, hvor naturindholdet er højt i Danmark.
Hvordan er dataene beregnet?
Dataene er baseret på en landsdækkende interpolering af naturforekomster i celler á 1×1 km. Metoden kombinerer forskellige kilder, bl.a. MiljøGIS, for at give en detaljeret proxy for biodiversitetens kerneområder.
Hvor kan jeg se kortlaget Naturtæthed 40%?
Kortlaget er tilgængeligt i MapIt-platformen, hvor det kan bruges sammen med andre kortlag som kystnærhed og levesteder.
Hvem kan bruge kortlaget?
Kortlaget er relevant for kommuner, regioner, rådgivere, virksomheder og andre aktører, der arbejder med grøn omstilling, biodiversitet, naturplanlægning og ESG-rapportering.
Hvordan bidrager det til den grønne omstilling?
Kortlaget understøtter beslutningstagning om beskyttede naturområder, grøn infrastruktur og lokalisering af biodiversitetsindsatser – fx i forbindelse med 30% beskyttet natur og den grønne trepart.
Kan man downloade eller integrere dataene i egne systemer?
Ja, MapIt-platformen giver mulighed for eksport af data og integration via API-løsninger. Kontakt Viamap for teknisk integration eller datatilgang.
Hvordan adskiller dette kortlag sig fra andre biodiversitetslag?
Modsat fx ProxyScore, som er en samlet vurdering af biodiversitetspotentiale, fokuserer “Naturtæthed 40%” udelukkende på andelen af faktisk eksisterende natur i landskabet.
Strategisk værdi i landskabsplanlægning og sammenhængende natur
“Naturtæthed 40 %” fungerer ikke kun som en statisk visualisering af naturindhold – det er et aktivt redskab til landskabsforvaltning. Ved at identificere de områder, hvor naturen er koncentreret, kan planlæggere og rådgivere arbejde målrettet med at sammenkoble grønne arealer, genetablere økologiske forbindelser og prioritere indsatser for naturgenopretning. Kortlaget er derfor særligt nyttigt i forbindelse med prioriteringsværktøjer som ProxyScore og indsatser for naturnetværk og korridorer. Det giver et databaseret fundament til grønne strategier, der både favner naturbeskyttelse, klimatilpasning og rekreative hensyn.
Et værdifuldt værktøj til ESG-rapportering og ansvarlig arealanvendelse
Virksomheder med fokus på miljømæssig bæredygtighed (ESG) har brug for valide data, når arealanvendelse, klimatiltag og biodiversitet skal dokumenteres. Kortlaget “Naturtæthed 40 %” gør det muligt at identificere områder med høj naturværdi, som bør beskyttes eller forbedres som en del af virksomhedens grønne profil. Uanset om der arbejdes med CO2-kompensation, naturgenopretning eller bæredygtige investeringer, giver MapIt en overskuelig og geografisk præcis tilgang til at arbejde databaseret med natur og arealer.
Understøttelse af naturbaserede løsninger i klimatilpasning
Kortlaget kan med fordel anvendes til at planlægge naturbaserede løsninger (NBS), som er en vigtig del af klimatilpasning i kommuner og regioner. Områder med høj naturtæthed har ofte bedre kapacitet til at tilbageholde vand, reducere erosion og forbedre mikroklima. Derfor er kortlaget oplagt at bruge sammen med Mapits øvrige data og grønne infrastrukturlag, når fx vådområder skal genskabes, eller grønne buffere skal planlægges i bynære områder.
Eksempel: Bornholm som case for naturtæthed og sammenhæng
På Bornholm ses tydeligt, hvordan kortlaget fremhæver sammenhængende naturområder – særligt i Almindingen og langs kystzonerne. Ved at kombinere kortlaget med fx kystnærhed og 30% beskyttede naturområder, får kommunale planlæggere og grønne aktører et stærkt beslutningsgrundlag for biodiversitetsindsatser, klimatilpasning og rekreativ udnyttelse af landskabet.
