Biodiversitetskortet – Lavbund: Et kortlag til naturbeskyttelse og lavbundsanalyse
Viamaps Biodiversitetskortet – Lavbund er et specialiseret kortlag i vores Mapit-platform, udviklet til at støtte kommuner, konsulenter og planlæggere i arbejdet med grøn omstilling, naturgenopretning og biodiversitetsfremme. Kortlaget identificerer lavbundsarealer med høj potentiel naturværdi og gør det muligt at prioritere områder til eksempelvis genopretning af naturlige vådområder eller udtagning af landbrugsjord.
Hvad viser Biodiversitetskortet – Lavbund?
Kortlaget kombinerer data fra flere nationale kilder og analyserer arealer med lav højde og fugtighed, som ofte har været drænet og opdyrket. Netop disse arealer rummer et stort potentiale for genskabelse af levesteder for truede arter og øget CO₂-binding.
Data i kortlaget inkluderer:
- Terrænmodel og højdekurver (baseret på højde- og lavbundsdata)
- Jordtype og hydrologi
- Historiske lavbundsområder
- Nærhed til beskyttede naturområder (fx §3-områder)
Ved at kombinere disse informationer kan brugeren identificere biodiversitets-hotspots i lavbundszoner, som ofte overses i traditionelle naturkortlægninger.
Hvad er Biodiversitetskortet - Lavbund, og hvad kan det bruges til?
- Naturgenopretning: Kortlæg områder med lavbundsjord, der kan beskyttes eller genoprettes for at fremme biodiversiteten.
- Klimaprojekter: Lavbundsjorde kan reducere CO₂-udledning og forbedre håndteringen af oversvømmelser. Lavbund-kortet hjælper med at prioritere indsatsområder, der kombinerer naturbeskyttelse og klimahensyn.
- Arealplanlægning: Brug kortlaget til at udvikle strategiske planer for bæredygtig udnyttelse af lavbundsjorde.
Anvendelse i planlægning og grøn omstilling
Mapit-platformen gør det nemt at visualisere og analysere lavbundsområder direkte på kort. Du kan bruge Biodiversitetskortet – Lavbund i arbejdet med:
- Klimaprojekter og lavbundsudtag
- Biodiversitetsstrategier og handleplaner
- Screening af projektområder til støtteordninger
- Udpegning af potentielle naturzoner og ny skovrejsning
Særligt i kommunal planlægning er det afgørende at kunne kombinere tekniske analyser med visuelle kortlag. Mapit gør det muligt at sammenholde lavbundskortet med andre datasæt, såsom Natura2000, §3-beskyttelse, HNV-skov og beskyttede arter.
Eksempel: Lavbund i praksis
I flere kommuner har Mapit og Biodiversitetskortet – Lavbund været brugt til at identificere et lavbundsområde, der tidligere var intensivt dyrket, men som i dag er under genopretning som naturligt vådområde. Det har ført til:
- Øget biodiversitet med flere rødlistede arter
- Højere CO₂-binding gennem naturlig hydrologi
- Bedre grundvandsbeskyttelse
Dette viser, hvordan datadrevet naturforvaltning kan have reel effekt – både miljømæssigt og klimamæssigt.
Hvem bruger Biodiversitetskortet - Lavbund?
Kortlaget er relevant for en række faggrupper og brancher:
- Kommuner og offentlige forvaltninger: Til at planlægge naturprojekter og implementere klimatilpasning.
- Miljø- og klimakonsulenter: Til analyser og rapportering i forbindelse med biodiversitets- og bæredygtighedsprojekter.
- Landbrug og skovbrug: Til vurdering af, hvordan lavbundsjorde kan omlægges til naturbeskyttelse.
- NGO’er og forskere: Til udvikling af dataunderstøttede projekter inden for naturbevarelse og klima.
Hvorfor vælge Viamaps kortlag?
- Kombineret natur- og lavbundsdata
- Klar visualisering af prioriteringsområder
- Brugervenlig platform til planlæggere og rådgivere
- Integration med egne data og analyser
Kom i gang med Mapit
Vil du se, hvordan Biodiversitetskortet – Lavbund kan gøre en forskel i din kommune eller dit projekt?
👉 Prøv Mapit gratis i 30 dage eller book en demo med en af vores specialister.
FAQ: Ofte stillede spørgsmål
Hvordan adskiller Biodiversitetskortet – Lavbund sig fra almindelige lavbundskort?
Kortlaget kombinerer hydrologiske data med biodiversitetsindikatorer, hvilket giver en mere nuanceret prioritering.
Kan jeg kombinere kortlaget med mine egne GIS-data?
Ja, Mapit giver mulighed for at tilføje egne lag og data via WMS og shapefiler.
Hvilke arter er særligt relevante i lavbundsområder?
Mange padder, insekter og planter er afhængige af våde habitater – fx stor kærguldsmed, engkabbeleje og butsnudet frø.
