Den rigtige løsning
Tonny Joost er Netværksansvarlig hos GF Forsikring, og det betyder bl.a. at han holder styr på data om samarbejdspartnere, 8 håndværkergrupper og taksatorer. Alle sammen på landsplan. Data udstilles internt hos GF Forsikring, og skal på en geografisk og visuel måde nemt danne overblik over kontaktinformationer og hvem der dækker et defineret geografisk område. Desuden er det ret vigtigt, at data altid er opdaterede.
GF Forsikring stod i starten af året med en udfordring. Den kortløsning de hidtil havde brugt – og som de egentlig var meget glade for – havde nået et ’dead’end’. Løsningen ville ikke blive opdateret yderligere, og skulle man skifte over til en anden løsning hos samme leverandør, ville det blive en betydelig dyrere løsning.
På den baggrund gik Tonny Joost i gang med at Google efter en anden kortløsning og fandt frem til Viamap, som han kontaktede:
’Jeg synes, Johnny Larsen (ref. Head of Sales, Viamap) var meget imødekommende og eksekverende. Jeg modtog hurtigt nogle screenshots fra ham, og vi holdt et onlinemøde, hvor vi fik præsenteret Mapit. Og vi kunne godt se, at det så ud til at være den visuelle gode løsning, vi var på jagt efter, og var derfor interesseret i at indlede et samarbejde’.
Samarbejdet med GF Forsikring har nu fungeret i knapt et år, og en af plusfordelene der er fulgt med Mapit-løsningen er, at det er nemmere og hurtigere at foretage ændringer: ’Førhen kunne det godt være en omstændelig affære, når der skulle ændres fx et taksatorområde’, siger Tonny og fortsætter ’med Mapit kan jeg nemt ændre i data og ganske kort tid efter slår det igennem live. Det er meget tidsbesparende’.
Hos GF Forsikring har man ønsker til udvikling af funktionalitet i Mapit: ’Vi kunne godt tænke os en funktionalitet, som gør Mapit endnu mere brugervenligt for GF Netværket’, siger Tonny, ‘heldigvis ved vi, at der ikke er langt fra snak til handling hos Viamap – og det er faktisk noget af det, vi er rigtig glade for’ slutter Tonny.
'Vi kunne godt se, at Mapit så
ud til at være den visuelle
gode løsning, vi var på jagt efter'Tonny Joost, Netværksansvarlig
GF Forsikring valgte en Mapit Lookup løsning. Mapit fås i forskellige varianter i forhold til det behov man har. Og faktisk har vi lige released en ny version, som er optimeret på både bruger- og funktionalitet.