Karriere

Job hos Viamap

Senior Software Engineer

Har du lyst til at skabe noget nyt? Noget helt nyt, verden ikke har set? 

Vi søger en Senior Software Engineer til Viamap – fremtidens kortløsninger. Og hvis du kan svare ja til ovenstående, skal du søge jobbet. Du kommer til at arbejde sammen med vores andre stærke udviklere om at udvikle, bygge og designe digitale kort. Du vil deltage i hele udviklingsforløbet, og der bliver brug for dine evner, erfaring og gode idéer. 

Dine opgaver bliver bl.a. programmering af nye løsninger, kodeoptimering af eksisterende løsninger, løbende forbedring af vores DevOps-opsætning og driftsunderstøttelse. Vores nuværende løsninger er primært udviklet i Python og TypeScript med backend baseret på Postgres og Postgis. Vi benytter en moderne serverless arkitektur på AWS.

På nuværende tidspunkt bruges vores produkter blandt andet til større byggeudviklingsprojekter og er især populært inden for ejendomsbranchen, men målet er, at Viamap i fremtiden skal nå ud til langt flere kundesegmenter. 

Om dig 

Du har en IT-uddannelse på bachelor eller kandidatniveau. Du har overblik og arbejder struktureret og fokuseret. Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har mindst 3 års erfaring med udvikling af produkter
  • Er selvstændig og tager ansvar for dit arbejde
  • Taler og skriver dansk og engelsk
  • Har et højt bundniveau og sætter en ære i at levere høj kvalitet

Vi arbejder med følgende teknologier, og det vil være en fordel, hvis du har erfaring med flere af dem:

  • Python
  • Typescript
  • React
  • Postgres
  • Cloud Computing, AWS
  • Linux
  • Apache
  • Git

Om teamet

Du bliver en del af et ambitiøst team. Vi hjælper og sparrer med hinanden, og vores arbejdsdag er præget af højt humør, stort engagement og en uformel tone. Der er god energi på kontoret, og vi værdsætter nye input og nye måder at gribe opgaverne an på. Og så arbejder vi i en dynamisk og flad organisationsstruktur, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Vi har kontor på Østerbro, centralt i København.

Om Viamap

Viamap, der er en del af Mølbak Landinspektører A/S, er markedsledende inden for digitale kortløsninger, afstandsberegninger og geodata. Èn af vores kortløsninger er Mapit – et brugervenligt og innovativt kortværktøj, der hjælper dig med at få styr på dine data. Mølbak Landinspektører A/S er et af Danmarks største landinspektørfirmaer med cirka 65 medarbejdere og kontor i Roskilde og i København. Vi leverer rådgivning, løsninger og ydelser, der dækker alle nuancer af landinspektørforretning. Vi er en virksomhed med ambitioner, og vi er kendetegnet ved stærk faglighed kombineret med en særlig evne til at aflæse tendenser og muligheder i markedet. Derfor er vi med i førerfeltet, når det gælder bl.a. digitalisering, ny anvendelse af teknologi og implementering af eksisterende løsninger til nye markeder.

Sådan søger du

Send dit CV og en kort ansøgning til os på jobs@viamap.net. Vi afholder løbende samtaler og lukker opslaget, når vi har fundet den rette.

Hvis du har spørgsmål til det faglige indhold i stillingen, kan du kontakte senior udvikler Klaus Bech på 28441723. Har du andre spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Jacob Gulmann på 20127079.